MORGENPOSTEN OG NATBARBEREN af Flemming Just. Nu i 2. oplag.


Pressen skrev: ... selvfølgelig gik det i bedste Olsen-banden stil galt ,,, Herfra skal blot lyde: Skidegodt. Ole, Henry og Flemming. 5 af 6 stjerner. Kim Dahl Nielsen i Avisen Danmark.

Historien om det opsigtsvækkende kup i 1976 mod Haderslev Posthus. Udført af et postbud og en frisør, der udlevede deres drøm om at leve som millionærer. Drømmen varede i 80 dage.
88 sider, gennemillustreret, indbundet, kr. 198,- Levering kr. 48,-
Bestil bogen på Kontaktlinket.

Fra forordet til bogen: Hvor interessant er en forbrydelse, der blev begået for 44 år siden? En forbrydelse, der hverken indbefatter trusler, vold, sårede eller døde? Der er ikke en eneste dråbe blod i historien om det kup, som Haderslev Posthus blev udsat for den 17. september i 1976 om aftenen.
Ikke desto mindre er beretningen om det lokale postbud og den lokale frisør, der lykkedes med at stjæle 1,1 million kroner i kontanter og rejsechecks, fascinerende.
To yngre mænd med hang til det søde liv og forliste ægteskaber bag sig. To mænd i dyb gæld. Og to mænd, der forsøgte at løse deres dårlige økonomi med et så amatøragtigt tyveri, at forbrydelsen fik det meste af landet til at trække på smilebåndet.
Henry Wittenborn og Ole Schønwald havde for eksempel intet gjort for at sløre, at det var dem, der stjal pengene og flygtede sydpå i sidstnævntes Volvo.
Her levede postbuddet og frisøren som millionærer i 80 dage, inden Interpol, dansk og udenlandsk politi ved en tilfældighed opdagede, hvor de befandt sig.
Eventyret kostede en fængselsdom på tre og et halvt år. Men spørgsmålet er også hvilke andre omkostninger, der fulgte i kølvandet på tyveriet. For de to gerningsmænd selv, men også for deres nærmeste.
Her er historien om Morgenposten og Natbarberen - baseret på beretninger fra den ene af de to kupmagere, familie, venner, kolleger, politiet samt rets- og domsudskrifter

Den 8. juli 2018, på 60-årsdagen for dambådskatastrofen, udkom DEN TAVSE TRAGEDIE af Flemming Just og Poul-Erik Thomsen i en lettere revideret 2. udgave.
Bogen er på 145 sider, stort format og rigt illustreret.
Du kan lægge besked på Kontaktlinket, hvis du vil bestille bogen. Pris 250,- kr, forsendelse 48,- kr.
Vores hjemmeside er på vej over på en ny platform.

Angiv evt. EAN-nummer og tydelig forsendelsesadresse ved bestilling.
VIGTIGT: Angiv et mobilnummer, så der kan gives besked fra DAO, når bogen er klar til afhentning.
Bøgerne fremsendes med vedlagt faktura, der bedes betalt inden 14 dage.

Brug Kontaktlinket til at få forbindelse til os eller ring 26 81 31 32.